Presseforum
I 2016 kan Kvindelige Kunstneres Samfund fejre 100 års jubilæum.
Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) blev stiftet 1916 på et møde i Kvindelig Læseforenings lokaler i København. Bag indkaldelsen til det stiftende møde stod malerne Marie Henriques og Helvig Kinch, som med underskrifter fra 25 anerkendte kvindelige kunstnere, blandt dem Anna Ancher og Anne Marie Carl Nielsen, opfordrede kvindelige kunstnere i hele landet til at organisere sig. Der indtegnede sig straks 75 kvindelige kunstnere som medlemmer.
Pressebilleder til fri anvendelse i forbindelse med KKS:
Billedansvarlig:
Pylle Søndergård 2119 2190
studie@pyllesondergard.dk
Pressekontakt:
Formand Kit Kjærbye 2140 6889
Webredaktører:
Eva Nedergaard 2387 4397
Pylle Søndergård 2119 2190
FAKTA om Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS)
* Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) er en forening, som arbejder for fuld ligestilling af og ligeværd for kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan arbejde som professionelle kunstnere. Foreningens formål er at skabe et demokratisk rum, hvor nysgerrighed, respekt og mangfoldighed bidrager til en dialog, hvor alle har fokus på en inkluderende kommunikation, som styrker den enkelte kunstners særlige potentiale.
* KKS blev stiftet 7. februar 1916 i København af 75 kunstnere – i spidsen for foreningen stod bl.a. malerne Marie Henriques og Helvig Kinch og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen.
*Æresmedlem af foreningen blev maleren Anna Ancher i 1921.
* Gennem de sidste 100 år har KKS medvirket til fx at sikre, at der kan sidde lige så mange kvinder som mænd ved forhandlingsbordene i råd og nævn, når der skal træffes beslutninger på kunstens vegne. Men der er stadig markante og meget håndgribelige uligheder.
* I øjeblikket har KKS særligt fokus på de skjulte mekanismer, der stadig spænder ben for, at statslige og statsstøttede kunstmuseer køber lige så mange værker af kvindelige kunstnere som af mandlige, og for at kvinderne får lige så mange offentlige kunstopgaver og legater som mændene.
* KKS har på sin 100 års fødselsdag 7. februar i år åbnet en database for interesserede, som nu kan gå på nettet på www.kks-kunst.dk og under KKS-arkivets database finde mødereferater, medlemslister, breve, regnskaber, protestskrivelser osv. fra de kvindelige kunstneres 100-årige historie. Arkivets indhold dokumenterer forhold af såvel kunsthistorisk som kulturhistorisk interesse.
* Læs mere på www.kks-kunst.dk
2.oktober 2014 udkommer jubilæumsbogen “100 års øjeblikke – Kvindelige Kunstneres Samfund”, hvor 20 kunsthistorikere, kunstnere og forskere fortæller om kvindelige kunstneres og kunsthåndværkeres vilkår med udgangspunkt i ikke tidligere offentliggjort arkivmateriale.
Se pressemeddelelse
Se oversigt over artikler og forfattere
Se fonde, der har ydet støtte
Om bogen:
Berlingske
Information
KVINFOs Webmagasin
Bornholms Tidende
Billedkunstneren
Kunstavisen
Symposium:
Som indledning til arbejdet hen mod jubilæumsåret, afholdt KKS i 2012 symposiet ”Come ON” på Gammel Dok, med paneldebat, workshops, dialog, cirkus og jazzkoncert.
Se reportage fra denne begivenhed under Symposium.